Wienecke.dk

om slægten Wienecke

Frederiks hjemmeside

Her kan du klikke på et link og der vil komme en kortfilm frem. Du skal bruge Quicktime for at se filmene - har du det ikke, kan det downloades gratis ved at klikke her: Quicktime

 

Billeder...

Dette er parken der ligger lige uden for min dør!

Lisa og Kennets bryllup 1. oktober 2005

Besøg af Simon, Stinne og Jens

Stemningsrapport fra Östermalm for fodboldinteresserede

Rundvisning i lejligheden

På arbejdet

 

”Nu med Shrek-Family!” 25/10-05

Nu er der lige en lille opdatering af hjemmesiden for jeg har netop haft besøg af Malene, Simon, Stinne og Jens på 11 måneder. Det har været super hyggeligt for det meste. Om dagen var vi på caféer  og i forretninger, dvs. Simon og jeg ventede udenfor imens Malene og Stinne checkede forretningerne ud.... – det er det man i den moderne verden kalder for arbejdsdeling....:o) Heldigvis kunne vi også få lov til at kigge en gang imellem ellers stod den på pasning af Jens. Jens er heldigvis er dejlig dreng så det var kun hyggeligt at tage sig lidt af ham. Shopping Pause underholning
Besøget havde dog præg af mareridt torsdag aften. Ikke fordi der var problemer med Jens, men fordi Trivial Pursuit blev fundet frem og Simon og jeg blev udraderet af Stinne og Malene der var på hold sammen imod os.... øv..øv.. – Jeg havde ellers lige troet at vi skulle give dem en ”røvfuld” efter dagens shoppingtur, men det blev det ikke til og vi var dem der blev sat helt til vægs. Vi tager helt sikkert kampen op igen for vi overgivers os ikke bare pga. et spil TP. – Watch out ladies!
Til gengæld blev fredag aften en succes for os alle. Der var ”Costume Party” på Karolinska Institutets Afdeling for Neurovidenskab og vi skulle derud. Vi var udklædt som The Shrek Family og Jens var også udstyret med grønne ører. Det var rigtig sjovt at være til og jeg fik vist instituttet frem for dem alle – og endda i en festlig sammenhæng mht. kollegaerne. Vi tog hjem ved 23-tiden for Jens vågnede op og ville ikke sove igen. Han var ellers faldet fint i søvn på vejen ud, men det at være Shrek kan man altså ikke gøre sovende efter Jens’ mening. Vi drak en ekstra øl da vi kom hjem og forsøgte at få Jens til at sove, men det ville han ikke så nemt, og i stedet faldt Simon i søvn..... – sådan går det, hvis man spørger erfarne forældre.


Lørdag blev igen brugt i byen og på det olympiske stadion. Frokosten blev fortæret i Saluhallen som dagen forinden. Det er et dejligt sted og som Simon sagde:”....det er sgu’ fedt at bo tæt på sådan et sted, men man bliver ruineret af det...” Han har ret. Det er dog også rart nogle gange at få kvalitetsvarer selvom det koster lidt mere.
Simon, Stinne og Jens kørte imod Danmark ved 16-tiden. Malene blev heroppe til søndag aften hvor hun tog et fly hjem.
Det har været nogle meget gode dage også selvom jeg har mange ting jeg skal være færdige med inden jeg skal til USA og Canada den 7. november. At hygge sig med dejlige mennesker er en god måde at fylde batterierne op på, så nu arbejder jeg til sent om aftenen for at indhente ”det tabte terræn” og derfor må jeg slutte her. ( - Du kan se billeder fra besøget her).

Vi ses. KH Jacob.

"Nu med Birte!" 16/10-05

Så er jeg tilbage i Sverige efter 14 dage i Danmark, hvor jeg har lavet forsøg, undervist lidt, været til et fantastisk bryllup og haft fødselsdag. Det var godt, men et stramt program. Vi lavede tre forsøg sammen med Peter og Manuel (fra London), hvor det første var dårligt, men de to næste var super gode, men hårde.... Faktisk startede alle forsøgene dårligt, men i de sidste to "vendte skuden sig" ved 20-21-tiden, og vi fik nogle gode resultater i hus. Nu kan der skrives noget fornuftigt - hurra! Her kan du se, klokken 04.16, hvordan det er at være ph.d-studerende og ha' en engageret vejleder...... :o)

Nu hvor jeg er kommet tilbage har jeg haft besøg af faster Birte i weekenden, og vi har hygget os meget. Vi var en tur på arkiv for at Birte kunne holde abstinenserne i ro indtil hun kommer hjem igen. - At være slægtsforsker kan være meget dragende... - Jeg er også på vognen og vi fik lavet et ufærdigt stamtræ.... Det var hyggeligt at lave sammen igår og Birte var ved at blive en computer-haj..... Mit næste projekt er at få hende til at have mobiltelefonen tændt i stedet for slukket - .....alle disse moderne ting man skal lære......

Ellers var vi i Gamla Stan og øvrige by, på Medeltidsmuseet (på dansk: Middelaldermuseet), på fin restaurant (- har du nogensinde prøvet laks med parmasan-ost!? - det har vi og det var godt!), i Saluhallen ved Östermalmtorg og nydt cafélivet.

Solen skinnede noget af tiden og det er jo dejligt! Nu sidder jeg igen på Karolinska her søndag formiddag efter at Birte er taget med flybussen til Arlanda lufthavn. Nu starter alvoren igen....

Vi snakkes ved.

KH Jacob

PS: Når vi laver de lange forsøg må alle i laboratoriet normalt have et "power-nap" - det er ikke kun Hans der brænder ud og hænger med hovedet - men det ser nu sjovt ud alligevel....

 

 

 

 

"Nu med Grand Prix!" - 25/9-05

Det går udmærket heroppe. Jeg arbejder meget og det ser ud til at jeg bliver færdig med det jeg helst skulle nå inden jeg kommer hjem på visit på torsdag for at lave flere forsøg, feste med til bryllup og undervise. Idag kom der så endnu en årsag til at komme hjem for jeg er blevet farbror til Troels og Birgittes nyfødte dreng - der hedder Frederik ( - han kom ikke ud med navneskilt..:o)..!!!). Klik her, hvis du vil se Frederik: 1 2 3 4 - Det er fedt med familie forøgelse især når familien ikke er så stor. Jeg kan næsten ikke vente med at se ham..... - Og som I ser her sørgede Malene for at jeg kunne se live-billeder (film) af vidunderet. Teknologien er sgu' smart når man sidder i Stockholm!

Malene har været på besøg i sidste weekend og det var fantastisk dejligt. Vi hyggede os og var meget rundt omkring i byen. Vi havde lånt en ekstra cykel af Jesper (ham, jeg laver projekt sammen med heroppe) så det var meget let at komme rundt. Til tider var jeg betydelig mere begejstret for det end Malene, og du kan jo selv fortolke et af hendes udtryk, som lød:"......- skal vi ikke stille cyklerne for jeg kan ikke nå at se forretninger ordentligt........?" - Denne kategori af udtryk kom selv når vi cyklede meget meget langsomt... Ingen tvivl om at der til tider var delte meninger om cyklens værdifuldhed. - Dog cyklede vi ikke hele tiden - tryk her for at se uddrag fra lørdagen: I Gamla Stan med Malene

Om søndagen cyklede vi igen meget, og var bla. ude på Vasa-museet, hvilket var eventyrligt godt. Det er altså noget af det mest spændende museum jeg har prøvet - Alcatraz-fængslet ved San Francisco i USA er måske en god konkurrent....

Om mandagen blev det endnu bedre. Jeg tog fri fra arbejdet for Malene skulle først rejse tirsdag morgen. Vi indtog andre dele af Stockholm end vi tidligere havde prøvet bla. Skeppsholmen og Kungsholmen og her skulle jernhestene hvile flere gange, mente Malene, og så kunne hun tilfældigvis "holde øje" med nogle nærtliggende forretninger imens. Det er sgu' godt at Malene er så betænksom..... Østermalms delikate forretninger fik også en tur og bla., Saluhallen, hvilket er et middelhavs-inspireret center med mange boder, tog os med storm. Det var et stort delikatesse marked og det var lækkert det mad man kunne få dér. Vi spiste både frokost og en tidlig aftensmad dér. Det med den tidlige aftensmad passede meget godt for vi havde billetter til Tosca i Den Kungliga Operan om aftenen. Jesper skulle med ind og det havde lykkedes os at få billige studenter billetter (til 245 skr) på parkettets anden række, så vi kunne se lige ned i orkestergraven og følge solisternes mimik uden kikkert. Det var fedt! Udover den fede placering var det en kanon opsætning med scenografi etc. og især med to suveræne stemmer i hovedrollerne som Tosca og kunstmaleren Mario. Hende der spillede Tosca havde den bedste sopranstemme jeg har hørt til dato - "underbart" - som de siger i Sverige. Her kan du se de glade operagængere:

Malene blev sendt afsted imod København tidligt tirsdag morgen, og jeg var tilbage på pinden på Karolinska Institutet. Jeg har haft nogle meget lange arbejdsdage, hvor det virkeligt har rykket. Fredag var dog knap så effektiv. Jeg var meget træt pga. dårligt med søvn, men det styrkede med champagne klokken fire i laboratoriet efterfulgt af en tur på restaurant med resten af laboratoriet. Det skulle fejres at Line og Ulla havde fået accepteret en publikation hver og Ann-Charlotte havde fødselsdag. Her kan du se fredagsstemningen: Fredagsstemning

Ellers kulminerede en lang lørdag på Karolinska klokken tolv om aftenen ved at Malene hookede sig på nettet og vi kunne snakke sammen efter at hun havde sendt sine gæster hjem...

- Hun er sgu' sjov og dejlig d' bette dådyr! klik her:

"Nu med Grand Prix!"

Vi ses.

Med sjov og kærlig hilsen, Jacob..

 

 

"Nu med hjelm..." - 11/9-05

- Det går forrygende heroppe og nu er jeg også begyndt at arbejde.... – Det er ikke så tosset, men det er altså muligt efter at jeg brugte meget tid i starten på at udfylde papirer, deltage i rundvisning på Afdelingen for Neurovetenskap samt koordinere og bestille billetter til turen til USA i november over internettet. Det tager tid alt sammen, men det forbedre følelsen af at gøre noget når man kommer i gang med analyserne af vævsprøverne som det kører forrygende med. Det med rundvisning på afdelingen var for resten meget godt. Det tog halvanden time, og der var selvfølgelig noget som var mindre interessant, men det hele taget samlet i betragtning så var godt for der var flere ting man fik styr på, eksempelvis brandsikkerhed, hvad der er til fælles brug og hvad der ikke er til fælles brug etc. – Noget man godt kunne tage ved lære af på Medicinsk Fysiologisk Institut iøvrigt....
Livskvaliteten er ligeledes blevet forhøjet nogle procenter efter at jeg er kommet frem til den konklusion at svenskerne kører elendigt bil som turist i DK og ”fy fa’n....- det är inte bra heller på hemmaban.....” Cyklister betragtes heroppe som rotter skulle man tro! - Man føler i hvert fald at man er et skadedyr der bare skal ned med nakken....
- Nå anyways... det har altså betydet at Moses måtte gå til bjerget, da bjerget ikke kunne komme til Moses og pludseligt stod jeg i Cykloteket og købte en cykelhjelm til den nette pris af 650 skr på tilbud.... - Jeg spurgte selvfølgelig på mit flydende svenske om hvordan det forholder sig med garantien på hjelmen, hvortil ekspedienten svarede promte: ”...at garantien ikke dækkede at hovedet blev uskadt, hvis jeg blev kørt ned af en bil....” Tak – det kunne jeg godt regne ud....
Så nu foregår alt med cykelhjelm.

..- jeg prøver nu at få indført at alle på Karolinska skal bære cykelhjelm ved skrivebordet og i laboratoriet.... – jeg tror ikke det lykkes, men det er da i det mindste morsomt og se folk i ansigtet når jeg præsenterer forslaget. Man er ikke i tvivl om at de synes man er hjernedød..., men det er jeg ikke endnu for jeg har cykelhjelm på..!!! Haha....

- Ellers er jeg blevet forelsket i kantinen der er tilknyttet Karolinska Institutet (staves med ét t på svensk... – til information for sprognørderne....). Her gør de mere ud af det. Der er en spisekantine ”Jöns Jakob”, der har åbent til kl. 14 og en lækker café-bar-agtig ting ”Prego”, der har åbent til kl. 19. Det er udmærket. Så frokosten i den forgangne uge har bestået af én af de 3-4 dagens menu’er, hvor man får salat, drikkelse, brød og én ret for kun 40 dkr – det er sgu’ billigt. Man bliver prop-mæt og det smager godt, og ikke af plejehjem eller typisk kantinemad. Jeg har fået den uvane at jeg også skal ha’ en Cafe Latte ovre i Prego på vejen tilbage. Det koster kun 16dkr for en stor og det smager jo også godt. Her er bakken med entrecôte og bearnaise-sovs jeg fik i fredags. Hmmmmmm.......

De andre ph.d-studerende heroppe forstår ikke hvorfor jeg synes det er så godt, men til det kan jeg kun tænke, at alt må sgu’ være relativt og konstatere at de ikke har prøvet Panums.....
Det var lidt om hvad jeg hygger mig med. Nu glæder jeg mig til Malene kommer op i næste weekend og så skal vi bla. ind i operaen for at høre Tosca og på Vasamuseet. Museet der kun omhandler ét kæmpe krigsskib, der hedder Vasa, og som havde den kranke skæbne at det sank på jomfruturen ud af havnen. Efter 300 år ”fiskede” man det op og restaurerede det hele, og nu har man genskabt livet på skibet fra den tid - det er virkelig spændende. Jeg har været dér før og glæder mig til at jeg skal der ind igen for stemningen er fantastisk – det er sjældent at et så relativt lille museum kan være så spændende, men det er det.
Her til sidst kan I se den dejlige park (med cykelhjelm....:o) lige nedenfor hvor jeg bor på Östermalm samt hvordan Karolinska Institutet ser ud udefra – nyt og flot. Ha’ det godt.
KH Jacob